Øjenbryn


Øjenbrynsmakeup er næsten en kunst og en videnskab i sig selv. Der er rigtig mange forskellige måder at gøre det på, så det er med at finde lige den teknik, der passer bedst til dig! Derfor har vi et bredt udvalg af øjenbrynsprodukter, så du med sikkerhed kan finde noget for dig. Om du er mest til den klassiske metode med en blyant, hellere vil bruge et pudderprodukt eller måske vil slå dig løs med en stor palette med alt hvad du kunne tænke dig til dine øjenbryn. Mulighederne og variationerne er mange. Hvad med en alt-i-en løsning med fx et Ultra Brow Kit fra Makeup Revolution, en lille og kompakt palette fra Sleek, som er nem at have med sig, eller måske bare den klassiske blyant? Hvad end du har brug for, så finder du her de perfekte redskaber til at skabe brows on fleek! 

Brow Kit i Light Brown fra Models Own
169,00 143,65 DKK
Brow Kit i Medium Brown fra Models Own
169,00 143,65 DKK
Brow Powder i Light Brown fra Models Own
79,00 67,15 DKK
Brow Tint Kit i Light Brown fra Models Own
169,00 143,65 DKK
Easy Brow Pencil Dark Brown fra Milani
70,00 59,50 DKK
Finale Brow Gel i Chestnut fra Models Own
79,00 67,15 DKK
Finale Brow Gel i Clear fra Models Own
79,00 67,15 DKK
Gel liner Brown fra LA GIRL
89,00 75,65 DKK
Makeup Revolution HD Pro Brows
249,00 211,65 DKK
Milani Brow Fix Light
100,00 85,00 DKK
Øjenbryns kit fra Sleek Makeup
95,00 80,75 DKK
Øjenbryns kit fra Sleek Makeup i lys udgave
95,00 80,75 DKK
Sleek Øjenbrynsblyant - Sort
49,00 41,65 DKK
Stay Put Brow Dark Brown fra Milani
120,00 102,00 DKK
The Balm Brow Pow Blond
99,00 84,15 DKK
 

Makeup til dine bryn

Det er ikke alle der er født med øjenbryn de selv synes sidder lige i skabet. Derfor er det selvfølgelig okay at hjælpe dem lidt på vej og det kan man gøre på mange måder! Når man tegner sine øjenbryn op, har man den fordel at man helt selv kan bestemme form, intensitet og look. Det behøver nemlig ikke være det samme hver gang, men kan passes ind i den helhed du ønsker at opnå.

Først skal du vælge det produkt du gerne vil bruge. Der findes mange valgmuligheder lige fra den klassiske blyant, til paletter og cremede produkter. For at vælge er det nok en god idé at vide hvad forskellen er.


 

Øjenbrynsblyanter

De fleste makeupmærker har lavet øjenbrynsblyanter, som er en meget klassisk form for øjenbrynsmakeup. Med en blyant kan du helt selv bestemme intensiteten, ved at trykke hårdere og blødere når du tegner dine bryn op. Samtidig har du, med den spidse ende, fuld kontrol over hvor du lægger farven, hvilket gør det nemt at opnå præcis den form du gerne vil have.


 

Øjenbrynspaletter

Med øjenbrynspaletter har du den fordel at du oftest får flere farver at vælge i mellem og på denne måde kan du selv vælge hvor fremtræden dine bryn skal være. Brug en lysere farve hvis de skal være naturlige og en mørkere hvis de skal træde mere frem. Du kan også altid kombinere farverne og skabe den helt rigtige nuance. Øjenbrynspaletterne kommer ofte med en/flere farver i pudderform og så en cremet farve eller en voks. Sidstnævnte bruger du til sidst for at sætte dit bryn, den cremede tekstur holder dine øjenbrynshår på plads, så de ikke pludselig stikker alle mulige veje.

Når du så skal til at lægge din øjenbrynsmakeup er det samme procedure hvad enten du vælge blyant, pudderform eller noget helt andet. Du starter med at børste hårene i samme retning. På nogle blyanter, fx fra Idun Minerals, sidder der en lille børste i enden og i nogle paletter er der en med. Men man kan også købe en separat makeupbørste til formålet eller bruge en rengjort (!) børste fra en mascara, der måske er brugt op. Børst med hårene og pluk de hår der afviger fra den form du gerne vil have.

Nu kommer du til farven, husk altid at du styrer intensitet med måden du holder dit redskab. Trykker du hårdere, kommer der mere produkt. Det er forskelligt hvor folk vælger at starte, men en god guideline er at optegne brynets nederste grænse, så man får en klar linje hele vejen. Herefter kan du tegne den øverste grænse og fylde ud derimellem. For at skabe dybde i øjenbrynet kan du vælge at lave en udtonet effekt ind mod næsebenet.


 

Tips og tricks til dine øjenbryn

1. Hvor skal brynet gå til?
Brug en blyant og hold den på siden af dit næsebor. Før den op så den lige rammer inderste øjenkrog. Den linje du skaber skal det inderste af dit øjenbryn ligge. Sæt en lille prik hvor du vil have den, så du har noget at gå efter. Det samme gør du med den yderste øjenkrog, så du skaber en skrå vinkel fra næse, til ydre øjenkrog til det yderste af dit øjenbryn.
 

2. Skarpe linjer
Det kan være svært at lave rigtig skarpe linjer, når man sidder og farver sit bryn. Brug en concealer når dit bryn er færdigt og tegn linjerne, både over og under brynene, op med denne. På denne måde vil du få dit øjenbryn til at træde mere frem og samtidig dække eventuelle småfejl ud på huden.
 

3. Highlight!
Det skaber en rigtig god effekt hvis du bruger en highlighter under dit bryn, det vil få dit øjenbryn til at poppe rigtig frem og give hele dit look et flot og slankt resultat fordi du fremhæver dit øjenbrynsben. Påfør en smule highlighter under buen af dit bryn og ud til den yderste kant. Blend det ud, så der ikke er nogle skarpe kanter.